Som institution er vi omfattet af en skærpet underretningspligt. Den pålægger os at underrette de sociale myndigheder, hvis vi bliver bekendt med forhold, der kan få os til at formode, at et barn og/eller familien har behov for social bistand.

Vejledningen til personalet lyder:

"Det kan være, at du bare har en fornemmelse af, at et barn måske har brug for hjælp, men det er nok: Tag din egen bekymring seriøs, og lad det være op til socialforvaltningen at vurdere, om der er behov for hjælp eller ej. Når du handler på din bekymring, er det et udtryk for omsorg for barnet"

Vi kommer langt i samarbejdet med forældre og vil som udgangspunkt søge dialog, hjælp og støtte, hvor vi kan få det. Sådan kan vi ofte ændre retninger mod det bedre, og sammen støtte op om at gøre det bedste for barnet