Storgruppen i vuggestuen
De ældste børn i vuggestuen vil inden start i børnehaven blive inddraget i storgruppe aktiviteter 1-2 gange om ugen. Disse skal forberede dem på det børnehave liv, som venter forude.
Indholdet handler om både de fysiske lokaler og hverdagen med flere og større børn. Men der vil også være forløb, så vi kan øve at være en gruppe med fælles fokus og arbejde med sammenholdet med jævnaldrende venner... dem man skal fortsætte med over i børnehaven.
Der er faste vuggestue voksne med, som i storgruppen også ser på, hvad der måske er lidt svært og skal understøttes hos den enkelte.... de bygger bro og er i dialog med både børnehavens voksne og forældrene, så vi kan få den bedste overgang.
Storgruppen i børnehaven
De ældste børn i børnehaven får et særligt målrettet tilbud, som vil have fokus på overgangen til fritidshjem og skole.
Der afsættes fra midt oktober 1 dag ugentligt og fra start januar 2 dage ugentlig til disse aktiviteter.
Det er fast voksne, som arbejder med denne børnegruppe og de har blik for både indhold og forløb hen over året - det hele slutter med en særlig afskedsfest, hvor forældre er inviteret til fællesspisning.
I oktober/november indkalder børnehaven forældre til kommende skolebørn til samtale i institutionen.
Inden samtalen udleveres et vidensoverdragelsesskema til forældrene, som beskriver hvilke temaer/ kompetence det pædagogiske personale vil beskrive barnet med under samtalen. Tanken er, at forældrene får mulighed for under eller efter samtalen, at sætte deres tanker og beskrivelser op, så der kommer et nuanceret og tydeligt billede, der kan samarbejdes omkring. Viser det sig, at der bør være indsats på nogle punkter, så aftaler man en handleplan for de efterfølgende måneder. Vi bruger KBHbarn til at notere videns overdragelserne.
I januar genbesøger forældre og det pædagogiske personale videns overdragelsesskemaet - der er mulighed for at rette og justere INDEN vidensoverdragelsesskemaet sendes til forældrene for samtykke ved videresendelse til skolen. Når der er givet samtykke sendes det automatisk til skolen.