Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Legepladsen

Vi bruger legepladsen hver dag, og vores intention er, at alle børn kommer ud hver dag. Vuggestuen og børnehaven er fælles om legepladsen og det gør, at der skal gives plads og vises hensyn.

Vi bor jo midt i et knudepunkt, hvor mange cykler og går forbi. Fælleden og det medhørende fugle-mekka giver mange oplevelser, hvor vi kan følge årstiderne. Gæssene der kommer og varsler forår, alle de nye fuglebørn, og menneskerne giver anledning til mange snakke og observationer.

I foråret sætter huset gang i nogle spireprojekter og til vores fælles plantedag, sætter vi projekterne ud og planter de fine planter, som nogle forældre er søde at komme med. Det bruger vi tid og opmærksomhed på over hele sommeren.

Om efteråret mærker vi elementerne omkring os og kan f.eks. finde på at lave noget sjov omkring vinden, som hersker på legepladsen.

Vi bruger vores nærområder - især de grønne områder omkring os og fælleden, hvor vi kan bevæge os frit og der er højt til loftet.

Organiseringen blandt de voksne

De voksne fordeler opgaverne mellem sig - nogle voksne er praktiske og hjælper børnene, der skal tisse, har konflikter osv. og andre voksne er frigivet til at være 100% tilsted i samvær og leg med børnene.

Det er derfor vigtigt, at forældrene og andre voksne hurtig orientere sig om hvilken voksne man skal tilgå, hvis man skal have hjælp, har spørgsmål eller bare vil sige "tak for i dag" inden man går hjem.